|
Første klubaften blev afholdt på Værkerne den 1. november. 35 medlemmer var mødte op. Vi var ellers i hård konkurrence med en eller anden fodboldkamp mellem et dansk hold (eller var det svensk?) og et engelsk hold (eller var det multieuropæisk). Har efterfølgende hørt lidt om, at det ene hold vandt!
Formand Jørgen bød velkommen til dette historiske møde. Den første klubaften i Sorø MC. Bestyrelsen har arbejdet på, at få planlagt en fællestur til forårets MC-udstilling i Tappehallerne 16. - 18. februar (ændret fra:Forum 9. til 11. februar 2007). Hvis der er stemning for det, vil vi leje en bus og sende hele flokken af sted. Nærmere information på vores møde den 6. december. Rasch opfordrede til, at vi begynder at tænke på næste sæsons weekendture. For at arrangørerne kan komme i gang, skal vi tænke på:
· Hvor skal turen gå til: Danmark/Sverige/Tyskland? · Årstid: maj/juni og/eller august/september? · Prisniveau: skal det være med medbragt mad eller mad på stedet og undervejs? Hvor meget må en tur koste? · Komfort: hotel, hytte med eller uden bad? Rasch havde også nogle gode ideer til ture i Sverige i området omkring Åhus. Niels Bjørn tog udfordringen op – vi glæder os til at se hvad han finder på. Der var ellers godt gang i salget af mærker og klistermærker med foreningens logo. · Et stofmærke til at sy på din dragt koster 40 kr. · Et klistermærke til f.eks. din motorcykel koster 5 kr. Du får et klistermærke med sammen med dit medlemskort. Hvis du ikke har købt et mærke endnu – eller vil have flere af slagsen – kan du købe dem ved næste klubmøde. Og så var der kage – og hvilken kage.  Keld havde bagt en helt igennem velsmagende og flok kage. Pas på Keld – vi kan blive afhængige! 
Resten af denne første klubaften forløb i hyggens tegn. Der blev selvfølgelig snakket ”lidt” om motorcykler og så alt muligt andet.
Vi glæder os til at se jer til næste klubaften den 6. december. 
|