|
Referat af generalforsamling i Sorø MC 4. november 2009 Dagsorden: - Valg af dirigent og protokolfører
- Formandens beretning
- Kassererens beretning, fremlæggelse af regnskab og forslag til næste års budget (punkt 7 tages sammen med dette dagsordenspunkt)
- Indkomne forslag (del 1 sammen med punkt 3)
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Vedtagelse af kontingent (tages samtidig med punkt 3)
- Valg af bilagskontrollant og suppleant for denne
- Eventuelt
Punkt 1: Valg af dirigent og protokolfører Jørgen Hansen bød velkommen til generalforsamlingen. 43 medlemmer var mødt op. - Conny Eriksen blev valgt til dirigent
- Margit Nielsen blev valg til protokolfører
Punkt 2: Formandens beretning Generalforsamlingen 2007/2008 gik som forventet: De der var på valg blev genvalgt og der blev kun valgt en ny ind som suppleant for bilagskontrollanten, nemlig Sven Larsen. Der var 40 fremmødte og klubben var vært for en forfriskning til de fremmødte. Det blev vedtaget at ved betaling af kontingent for næste år, inden jul, fik man 1 stk. t-shirt m. logo. Næste klubaften - i december - gik rigtig godt og de ca. 45 fremmødte hyggede sig med gløgg og æbleskiver, og derefter et spil bingo, med rigtig flottegevinster, sponsoreret af hhv. OK Benzin og Sparekassen Sjælland. Pr. 10. december 2008 er vi så oppe på 99 medlemmer igen, der så skal have en ”firma” t-shirt Pr. 31. december 2008 er vi så på 103 medlemmer!!!! Rigtig flot D. 7. januar 2009 fik vi så besøg af Michael ”skovhugger” fra MC-Travel rejsebureau. Michael er en rigtig god fortæller og han kan tilbyde rigtig mange gode ture fra Gedser til Peru. Vi havde en rigtig god aften i selskab med Michael og derudover var der udlevering af de flotte. Nye klub t-shirts. Vi var 42 fremmødte denne aften. D. 4. februar 2009 har vi næste klubaften. Niels Bjørn fremlægger en rigtig flot køreplan for lange søndagsture i 2009 . Der er alt fra Egeskov i vest til Sydsverige i øst. Vi tilbyder medlemmerne at tage familie med i Bellacentret i februar da vi ikke har udsolgt i bussen endnu. En hyggelig februar aften med ca. 35 fremmødte. Vi reklamerer også for vores afslutning på vinter sæsonen, som afholdes d. 20 marts. D. 15. februar 2009 tog vi så en oplevelsestur til Bellacenter i Kbh. for at se på nye motorcykler. Der var en del nyheder i alle prisklasser, så det var da en god oplevelse på en ellers dødssyg søndag med snevejr, der var 35 deltagere til arrangementet. Så blev det da endelig marts = at de fleste må køre igen, endda starter det med en søndag. Men hvilken dejlig kulde. Det var max 3 grader denne dag, og jeg selv mødte ikke op, og formoder egentlig også, at ingen andre gjorde. Sidste klubaften i vintersæsonen – marts mødet - blev utrolig underholdende da, da vi jo fik besøg af jens Jørgen, som nærmest må betegnes som et omvandrende leksikon inden for MZ motorcykler, men udover dette kendte han jo også den omfattende historie om Jørgen Skafte Rasmussen, der jo er ophavsmand for AUDI, han er begravet på Pedersborg Kirkegård. Alt i alt en god aften D. 20. marts holdt vi så en rigtig hyggelig afslutningsfest med musikboks og dejlig mad, som Lykke havde lavet til os. Det var bare godt og aftenen var vellykket. Der var 52 med til festen og det er ca. halvdelen af medlemmerne, det er fint. Så blev det april og formanden selv, lagde ud med en iskold tur onsdag aften til Korsør med 5 andre vikinger i halen. Den første søndag i april kørte Niels Bjørn så foran til Bandholm, på en særdeles vellykket tur, lidt koldt, men alle fremmødte syntes om turen. April måned blev den mest solrige i mange år og det har så givet mange km. til alle de medlemmer der havde tiden og lysten til det. Lang tur i maj blev en god tur med Niels Bjørn, er beskrevet på vores hjemmeside, maj er også blevet skrevet ind i historiebøgerne som særdeles kold og regnfuld. En dejlig tur til Sverige til pensionatet Alebo i Unnaryd blev afholdt i aldeles dejligt vejr, og alle var i bedre kondition ved hjemkomsten, pga. de store fysiske udfoldelser de svenske skove medfører. Over 20 tilfredse deltagere. Der blev også afholdt kursus i køreteknik, desværre i regnvejr, men dette giver jo så også en erfaring der er værd at tage med. Juni starter med lang søndagstur til Esrum Kloster, enkelte prøvede hvordan gabestokken fungerer, og ellers en vellykket tur. I denne måned køres der onsdag og søndag med skiftende deltagerantal, Enten pga. vejret og eller ferien. Juli måned er også dedikeret feriemåned, hvor der bare køres onsdag og søndag. August starter så med lang søndagstur til Sverige, alle skulle møde i Sverige til kl. 09:30, og der kom rigtig mange deltagere. Det var også perfekt vejr, så alle havde en dejlig søndag, smukt ført an af Hanne M. og John G. Jeg var selv lige i Ringsted og vende, da MC74 havde familiedag på Ringsted Torv (kl. 14:00), årsagen til dette sene tidspunkt var, at det regnede hele formiddagen, det var synd for deres arrangement. I denne måned havde vi også vores første uheld på en søndagskøretur med personskade til følge, heldigvis dog ikke så alvorligt, men alligevel med hospitalsindlæggelse og et brækket kraveben. Her beviste korrekt påklædning hvor vigtigt dette punkt er!! I september rejste en hel delegation (25 klubmedlemmer) til Norddjursland på en 3 dages tur, kørte derop i øsende regnvejr, men boede så på et dejligt vandrehjem, hvor især betjening og mad var helt i topklasse. Vi kørte en forkortet fællestur lørdag, også i en del regn, inden vi igen måtte låne tørretumbler i fyrrummet, men værten var jo sød og hjælpsom og hans kone serverede skøn mad. Niels Bjørn var igen turleder, og vi måtte bede om at køre den samme vej hjem, da vi ikke havde set eller nydt den på vej derop, da det øsregnede. Herlig tur af Niels Bjørn. Det ebber ud med onsdagsturene pga. mørket, men der er stadig god tilslutning til søndagsturene, når ellers vejret arter sig. Oktober starter med rigtig megen regn, så den planlagte tur til Hundested kro, måtte igen – igen foregå i automobiler. Men MEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Uffe og Peter tog altså turen på MC. Flot!! Solen skinnede søndag d. 18. oktober 2009 og der var 90 % af danske motorcykelejere, ude at køre en af de sidste søndagsture dette år. Måneden ender ud med en masse regn. Så er det tid for generalforsamling og slut for denne beretning. Punkt 3: Kassererens beretning, fremlæggelse af regnskab og forslag til næste års budget Punkt 7: Vedtagelse af kontingent Kasserer Hanne Mayland’s beretning: Baggrund for regnskabsresultatet: - 9 sponsorer
- 119 medlemmer
- Aktivitetsniveau som beskrevet i formandens beretning
Regnskabet ses ved et klik her. Punkt 4 (del 1) Bestyrelsen fremlagde et forslag om indkøb af en mc-trailer til klubben. Traileren skulle indkøbes for de frie midler – p.t. næsten 20.000 kr. – som klubben er i besiddelse af. Pris for trailer ca. 10.000 kr. Ideen var at udlåne traileren til klubbens medlemmer for kostprisen. Traileren skulle bookes for en given periode og kunne hentes når udlånspris var betalt. Kun medlemmer af klubben ville kunne få mulighed for at lån traileren. Forslaget blev sendt til debat. En del af argumentationen imod indkøbet var, at klubben ikke skal eje aktiver – ud over frie midler. Andre argumenter imod var, at flere måske ønskede at benytte traileren på samme tid – og det kunne give splid i klubben. Generalforsamlingen nedstemte bestyrelsens forslag med 26 stemmer imod – 12 stemmer for og 5 undlod at stemme. Enkelte medlemmer gav udtryk for, at de kunne indkøbe en trailer i fællesskab (trailer-laug), men dette vil være i eget regi. Vedtagelse af kontingent: Bestyrelsens forslag om uændret kontingent på 100 kr. og indmeldelsesgebyr på 50 kr. blev vedtaget. Budget: Bestyrelsens forslag til budget blev vedtaget. Se budget ved et klik her. Punkt 4: Indkomne forslag Ingen indkomne forslag fra medlemmerne! Bestyrelsens aktivitetsplan blev vedtaget: • Forårsfest fredag den 19. marts på Værkerne • Køreteknisk kursus i maj • Weekendtur til Tyskland fredag den 14. til søndag den 16. maj • Weekendtur til Unnaryd i Sverige fredag den 3. september til søndag den 5. september. • Lange søndagsture: Ø Odsherred i april Ø Feddet – Stevnsfortet i maj Ø Sydfyn i maj (juni måneds tur rykkes frem for at nyde syrenerne på Sydfyn) Ø Ystad i august Ø Gedser i september Ø Fællesspisning et eller andet sted i oktober Under debatten om indkomne forslag blev der forespurgt om klubben kunne stille hjemmesiden til rådighed hvis medlemmerne ønskede at planlægge en weekendtur udenfor klubregi. Dette bifaldte bestyrelse. Medlemmer er altid velkommen til at sende forslag til webredaktøren på web@soroemc.dk. Alternativt kan ”gæstebogen” på hjemmesiden benyttes, ved forslag eller indlæg. Punkt 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen Følgende blev valgt til bestyrelsen: - Jørgen Hansen
- Hanne Mayland
- Anders Christensen
Valget er gældende 2 år. Punkt 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen Følgende blev valgt som suppleanter til bestyrelsen: - Lykke Christensen
- Uffe Christoffersen
Punkt 8: Valg af bilagskontrollant og suppleant for denne Følgende blev valgt som bilagskontrollant: Følgende blev valgt som suppleant for bilagskontrollant: Punkt 9: Eventuelt Formanden takkede Margit og Marianne for deres deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Samtidig en tak til Conny for at lede generalforsamlingen på en myndig og kyndig måde. Klub t-shirts blev udleveret. Resten benyttes nu til andre formål. Kontingent skal indbetales senest 2. december. Kan ske på klubmødet den 2. december eller på klubbens konto i Sparekassen Sjælland. Kontonr. fremgår af hjemmesiden. Efter bestyrelsesmødet konstituerede bestyrelsen sig: - Formand: Jørgen Hansen
- Næstformand: Niels Bjørn Pedersen
- Kasserer: Hanne Mayland
- Sekretær: Anders Christensen
- Webredaktør: John Gerner Larsen
For referat: Margit Nielsen / John Gerner Larsen Referat bekræftes: Jørgen Hansen (formand) Niels B. Pedersen (næstformand) Hanne Mayland (kasserer) Anders Christensen (sekretær) John G. Larsen (webredaktør) Margit Nielsen (referent)
|