|
Referat af generalforsamling i Sorø MC 7. november 2007 Dagsorden: - Valg af dirigent og protokolfører
- Formandens beretning
- Kassererens beretning, fremlæggelse af regnskab og forslag til næste års budget (punkt 7 tages sammen med dette dagsordenspunkt)
- Indkomne forslag
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Vedtagelse af kontingent (tages samtidig med punkt 3)
- Valg af bilagskontrollant og suppleant for denne
- Eventuelt
Punkt 1: Valg af dirigent og protokolfører Jørgen Hansen bød velkommen til generalforsamlingen. 47 medlemmer var mødt op. - Conny Eriksen blev valgt til dirigent
- Margit Nielsen blev valg til protokolfører
Punkt 2: Formandens beretning Siden Sorø MC blev stiftet som forening den 4. oktober 2006, har vi haft en imponerende medlemsfremgang. Lige før regnskabsårets afslutning blev vi 100 medlemmer. 100 medlemmer Da vi sad på min terrasse en sommeraften i 2006 og havde en snak om en – ja det var det år, hvor der var sommeraftener – havde vi ingen forestilling om, at interessen for at være med i en klub var så stor. Vores medlemmer kommer primært fra Sorø Kommune, men vi har bl.a. også en pæn repræsentation fra Slagelse og Ringsted, samt Næstved kommune. - 29 kvindelige medlemmer
- 71 mandlige medlemmer
- 79 af vores medlemmer er ”selvkørende”
– resten – 21 - er passagerer Af motorcykelmærker er Suzuki repræsenteret med flest motorcykler 22. Herefter følger - Yamaha 16
- Kawasaki 12
- BMW 11
- Honda 8
- Harly Davidson 4
- Jinlun 2
- Ducati 2
- Triumph 1
- Aprilia 1
Vi forventer en nedgang i medlemsantallet i det nye klubår, for der er en del af medlemmerne, som aldrig har vist sig på vores ture. Dette er dog ikke en opfordring til jer om at melde jer ud af foreningen!! Støtte af 8 sponsorer Da vi stiftede klubben søgte vi om, at få nogle sponsorer til at støtte vores forening. Vi har været så privilegeret, at 8 sponsorer har støttet os i det gamle klubår. Stor tak til dem! Alle 8 har fornyet deres sponsorat. Vi har stadig plads til flere sponsorer, så hvis I kender nogle, som gerne vil blive set på vores hjemmeside – så henvis dem til vores webredaktør John. Hjemmeside Vores hjemmeside er meget besøgt – over 20.000 besøg siden 4. oktober 2006. Og det er ganske fornuftigt at besøge vores hjemmeside. Vi har nemlig i bestyrelsen valgt bevidst at lade hjemmesiden være primære kommunikationsredskab. En nystartet forening - med begrænset økonomi - har ikke råd til at støtte Post Danmark med portoudgifter. Så husk at se ind på hjemmesiden jævnligt! Klubåret Hvad har vi så bedrevet i bestyrelsen. Ud nogle hyggelige bestyrelsesmøder, har vi stået for en række fællesarrangementer: - Den stiftende generalforsamling
- 4 klubmøder i vinteren 2006 / 2007. Her havde vi bl.a. glæde af Bagermester Kelds lagkager og andre godter! Sven Larsen fortalte – understøttet af hans gamle makker Jimmy og en videofilm – om tiden som sidevognsmotocrosskører.
- Besøg af Kurt fra Dream & Bike Tours. Han fik solgt sit budskab så godt, at flere af vores medlemmer har været af sted på mc-rejser arrangeret af hans firma.
- Fællestur til MC udstilling i Tappehallerne
- Klubfest – hyggeligt og sjovt.
- Weekendtur til Simrishamn i Sverige i St. Bededags ferien. 13 medlemmer på 8 motorcykler deltog i turen, med Niels Bjørn som tilrettelægger og turleder.
- Weekendtur Fyn Rundt – 22 medlemmer på 15 motorcykler igen med Niels Bjørn som turleder og Hanne og John som medarrangører.
- 4 lange søndagsture
- Helsingør til Teknisk Museum
- Tøserunde – hvor flere af deltagerne på turen faktisk havde kørt samme rute dagen før – blot på cykel
- Nyord
- Fjorden Rundt Ture på onsdage og søndage
Ud over de før omtalte arrangerede ture, har vi igen i år kørt Sjælland tyndt på vores onsdags og søndagsture. Vi har bl.a. besøgt: - Gisselfeldt
- Glænø
- Havnsø
- Holbæk
- Karrebæksminde
- Korsør
- Køge
- Munkholmbroen
- Reersø
- Roskilde
- Sanddobberne
- Skælskør
- Stevns
- Stillinge strand
- Svinø
- Veddinge Bakker
Punkt 3: Kassererens beretning, fremlæggelse af regnskab og forslag til næste års budget Punkt 7: Vedtagelse af kontingent Kasserer Hanne Mayland’s beretning: Baggrund for regnskabsresultatet: - 8 sponsorer
- 100 medlemmer
- Aktivitetsniveau som beskrevet i formandens beretning
- Køb af 2 domainer:
Regnskabet fremgår af separat bilag - klik her. Vedtagelse af kontingent: Bestyrelsens forslag om uændret kontingent på 100 kr. og indmeldelsesgebyr på 50 kr. blev vedtaget. Budget: Bestyrelsens forslag til budget blev vedtaget. Se budget - klik her Punkt 4: Indkomne forslag Ebbe Lund Jørgensen havde indsendt et forslag om, at klubben skal arrangere et køreteknisk kursus. Dette blev vedtaget med bestyrelsens tilslutning. Bestyrelsen arbejder på et køreteknisk kursus i foråret 2008. Bestyrelsens aktivitetsplan blev vedtaget: - Fællestransport til MC udstilling i Tappehallerne søndag den 3. februar
- Forårsfest fredag den 7. marts på Værkerne
- Køreteknisk kursus i april/maj – tidspunkt ikke fastlagt
- Weekendtur til Sønderjylland fredag den 16. til søndag den 18. maj
- Weekendtur til Sverige lørdag den 6. til søndag den 7. september
Punkt 5: Valg af medlemmer til bestyrelsen Følgende blev genvalgt til bestyrelsen: - Jørgen Hansen
- Margit Nielsen
- Hanne Mayland
Valget er gældende 2 år. Punkt 6: Valg af suppleanter til bestyrelsen Følgende blev valgt som suppleanter til bestyrelsen: - Marianne Offersen
- Anders Christensen
Jørgen Hansen takkede for Pia’s indsats i bestyrelsesarbejdet. Punkt 8: Valg af bilagskontrollant og suppleant for denne Følgende blev valgt som bilagskontrollant: Følgende blev valgt som suppleant for bilagskontrollant: Punkt 9: Eventuelt Kontingent skal indbetales senest 5. december. Kan ske på klubmødet den 5. december eller på klubbens konto i Sparekassen Sjælland. Kontonr. fremgår af hjemmesiden. Stor tak til Conny for at lede generalforsamlingen på en myndig og kyndig måde! Efter bestyrelsesmødet konstituerede bestyrelsen sig: - Formand: Jørgen Hansen
- Næstformand: Niels Bjørn Pedersen
- Kasserer: Hanne Mayland
- Sekretær: Margit Nielsen
- Webredaktør: John Gerner Larsen
For referat: Margit Nielsen
|