|
Medlem nr. 44 Mogens arrangerer følgende tur for medlemmer af Sorø MC: Dag: 1. Afgang fra Sorø den 10. juni kl. 8.30. Der køres over Helsingør/Helsingborg og videre ad E6. Pauser efter behov – f.eks. ved Kungelv nord for Gøteborg. Undervejs kan vi måske nå at se Frederiksten fæstning ved Halden. Overnatning på Høk Motel ca. 10 fra grænsen ved Svinesund. 2. Afgang efter morgenmaden. Der køres videre ad E6 over Oslo og Lillehammer til Golå fjeldet ca. 70 km nord for Lillehammer. Indkvartering i lejligheder. 3. Der køres tur på fjeldet – f.eks. Rondevejen og tilbage via Friis vejen. Alternative muligheder: Den olympiske bobslædebane, Aulestad (Bjørnsons gård), bilmuseum i Lillehammer, De sandvigske Samlinger i Lillehammer m.m. 4. Lang tur (400 km), hvor vi forcerer Ørnevejen med masser af bjergkørsel, kører langs Geiranger fjorden og derefter tilbage til basen. 5. Direkte hjem (900 km) NB: De, der ønsker at tage båden fra København til Oslo, vil naturligvis kunne gøre dette. Afgang kl. 17.00 fra København. Der vil så være mulighed for at mødes i Oslo med det hold, der er kørt gennem Sverige. Det samme kan gøres på hjemvejen. Hele turen kan selvfølgelig forlænges med én eller flere dage. Information: Overnatning ved Svinesund i enkelt eller dobbeltværelser. Begge typer med bad og toilet. Morgenmad incl. Lejligheden på Golå fjeldet findes i to typer: Enten med et eller to soveværelser. Alle lejligheder har stue med TV og køkken med alt gre incl. opvaskemaskine og komfur. Toilet og bad. Selve opholdet er baseret på selvhusholdning. Men der ligger to højfjeldshoteller i gåafstand - formentlig ikke billigt!! Pris: Enkeltperson med enkeltværelse og egen lejlighed på Golå: 1.900 kr. 2 personer i dobbeltværelse og lejlighed med et soveværelse: 2.200 kr. (1.100 pr. person) 4 personer i dobbeltværelse og lejlighed med to soveværelser 3.200 kr. (800 kr. pr. person) Egne udgifter: Færge, benzin, fortæring, billetter, m.m. Tilmelding til Mogens på telefon nr. 57833710 senest den 1. februar 2010. Mogens
|