|
Tur til Lauerburg Så er det tid til planlægning for 2010. Formand Jørgen har efter nøje studie af MC-Travels rejseprogram for i år, besluttet at lave en tur til nordtyskland d. 14/15/16 maj 2010 med MC-Travel som arrangør og også med deres guide. Turen skulle kunne se således ud:Fredag formiddag sejler vi fra Rødby til Puttgarden, og kort derefter mødes vi med vores guide. Derfra til Plön og videre til Timmendorfer Strand, hvor vi spiser frokost. Vi har kun 80 km. tilbage efter frokosten, så tillader tiden og vejret det, kører vi en omvej igennem enaf naturparkerne, inden vi ankommer til Gasthaus. Lørdag d. 15. maj Efter morgenmaden tager vi ud for at opleve området, i alt dets pragt. Vi kører ad den smukke Elfuberstrassesom går langs floden Elben. Vi kommer igennem naturpark Elbetal, som er et fantastisk smukt område.Frokosten tager vi under vejs. Vi forventer at være tilbage ved hotellet i god tid inden aftensmaden. Søndag d. 16. maj. Efter morgenmaden, kører vi mod Puttgarden og inden da skilles vi fra vores guide, der skal hjem til jylland. Prisen omfatter: 2 overnatninger i dobbeltværelse 2 gange morgenmad 2 gange aftensmad guide under turen betaling til garantifond Pris pr deltager kr. 1.195,- i dobbeltværelse. Tillæg for enkelt kr. 200,- Vi har en deadline der siger 15. oktober 2009. Så skriv til jbha@stofanet.dk senest den 14. oktober, hvis du vil med på turen. Venlig hilsen Formand Jørgen
|