Hej Sorø Mc.
Jeg har i rigtig mange år arrangeret studie/sociale ture for mine kolleger og det sidste jeg er blevet spurgt om er om jeg kunne tænke mig at arrangere en social tur for mine MC kolleger. Og det skulle således arrangeres og afvikles i Californien. – Jeg har privat været i USA 9 gange og sammen med min arbejdsplads 4 gange.
Det viste sig imidlertid lidt vanskeligere at samle et ”hold” end først antaget og vi har derfor snakket om hvorvidt vi måske kunne køre sammen med andre MC folk.
Jeg bor selv i Slagelse (arbejder i Albertslund) og kiggede derfor om der var nogle MC klubber her i området. På den måde fandt jeg jer.
VORES tur kører uden fortjeneste eller overskud på nogen måde. Jeg har kigget på nogle af de ”færdige” ture og de koster op til kr. 35.000 for mc-føreren + op til kr. 25.000 såfremt man ønsker en passager bagpå.
Jeg kan – uden at ville lægge mig helt fast ($ kursen stiger og priser har det med at ændre sig lidt) – lave en HEL MC til omkring kr. 30000 for 14 dage inkl. fly, overnatning i dobbeltværelse, MC-leje og ledsagerbil med bagagetransport.
Turen var tænkt at skulle afvikles fra 1. til 14. oktober 2012. Men MC-folket – på min arbejdsplads - har erkendt, at det ikke er så nemt at samle en flok og derfor er turen udsat til 1. til 14. september 2013. Langt ude i fremtiden. Men så har folk da noget at gå efter og måske også lægge lidt penge til side.
Vend endelig tilbage hvis i har spørgsmål, - jeg kan også komme for fortælle såfremt I mødes ind imellem.
Mvh
Flemming